Onsdag
1. marts 2023

Familieløb med LYS, ILD, FARVER og tilført "lidt" vand og mudder

Er I klar til en masse forhindringer - er I klar til en masse sjov med familien, så skal I deltage i Family Mud Race i Hillerød. En sjov og anderledes løbetur, der giver jer alle sved på panden, smil på læberne .... og med garanti også våde løbesko.
Løbet foregår på en ca. 2,5 km. lang terræn-rute i området ved Firmaidrættens Hus og Adventure Park, hvor en række spændende forhindringer vil udfordre jeres fysik, motorik og samarbejdsevne.
I kommer på en fælles udfordring, hvor holdånd spiller en stor rolle, så tag familien under armen og få en uforglemmelig og sjov oplevelse sammen.


Hvornår:
Onsdag den 1. marts 2023 med 1. start kl. 16.30
Familierne sendes afsted i små grupper, så der er plads imellem jer.

Hvor:
Stævneplads/start og mål ved Firmaidrættens Hus, Milnersvej 35D, Hillerød (ved FIFs baner og Tennishallen)
Der er kun begrænset mulighed for omklædning og bad, så man opfordres til at klæde om hjemmefra.

Distance og rute:
Ca. 2,5 km. trailrute med ca. 40 naturlige og opbyggede forhindringer, der skal forceres på ruten. Ruten går fra Firmaidrættens Hus igennem skovbevoksningen bag FIFs højbaner, videre gennem Adventure Park og tilbage via Tennisanlægget til mål.
I skal ikke igenem dybt vand, men I kommer med garanti ikke tørskoet i mål - og bedst som I tror, at I er i mål, så skal I lige slutte med at passere ca. 10 spændende opbyggede forhindringer inden i passerer målstregen. Husk at der altid er en "bagdør", hvis du synes forhindringen er for svær. Der garanteres derfor en oplevelse med lys, ild, farver tilsat "lidt" vand og mudder.

Hvem må deltage?
I deltager som et hold (familie) og løber derfor samlet.
Der skal således både være mindst en voksen og 1 barn på holdet.
Det er op til jer som forældre at vurdere om jeres barn kan deltage i løbet, de må dog max. være15 år.

Hvad koster det?

100 kr. pr. voksen
50 kr. pr. barn
Max. 2 voksne pr. hold.

Hvad får du?

  • Ca. 2,5 km løberute i varieret terræn
  • Våde sko og fødder
  • Naturlige og byggede forhindringer
  • Lys, ild og farver
  • Teamspirit
  • Tidtagning m/chip 
  • En flot Family Mud Race medalje
  • Væske og frugt når I er i mål 
  • En uforglemmelig og sjov oplevelse


Startnumre
I kan afhente jeres startnumre i sekretariatet i stævneområdet fra kl 15.45 mod fremvisning af kvittering for betaling.

DET MED SMÅT:

Deltagelse sker på eget ansvar. Firmaidræt Hillerød kan ikke stilles til ansvar for skader mm.

Aflysning og force majeure
I tilfælde af Force Majeure, eller at politiet/myndighederne fraråder at færdes ude, vil startgebyret blive refunderet, dog vil gebyr for tilmelding ikke blive refunderet.
Hvis løbsdagen flyttes til en anden dag, kan deltagerne få det fulde beløb tilbage hvis man ikke kan den nye dato.


Refundering og ændringer
Tilmeldingen er bindende og pengene refunderes derfor ikke.
Du kan gratis ændre eller overdrage dit startnummer til en anden under din profil på sportstiming.dk.


Spørgsmål
Vi kan altid kontaktes via e-mail events@firmah.dk hvis der skulle opstå nogle spørgsmål.

 Event information
1. marts 2023
Firmaidrættens Hus, Hillerød (v/Tenniscentret)
Milnersvej 35D
3400 Hillerød
Danmark
Se kort herunder
Tilmelding er lukket
www.xn--firmaidrt-hillerd-yrb46a.dk/
2,5 km
Starter 16:30

Pris pr. deltager
Pris 100,00 DKK + gebyr
Håndteringsgebyr: 15,00 DKK pr. deltager
2,5 km
Starter 16:30

Pris pr. deltager
Pris 50,00 DKK + gebyr
Håndteringsgebyr: 15,00 DKK pr. deltager

 Yderligere information
Arrangør:

Firmaidræt Hillerød

Family Mud Race 2023 - Hillerød

  • Firmaidrættens Hus, Hillerød (v/Tenniscentret)
  • Milnersvej 35D
  • 3400 Hillerød
  • Danmark