Ofte stillede spørgsmål

Hvornår afvikles løbet?

Lørdag d. 12. september 2019 fra kl.13.00 med officiel åbning kl. 12.30.

Hvornår starter salget af billetter til løbet?

Salget starter lørdag d. 1. december 2019 kl. 12.00.

Hvor gammel skal man være for at deltage?

Du skal være fyldt 18 år på løbsdagen for at deltage.

Hvor starter løbet?

Løbsstarten går fra Sejerøvej 1, 4200 Slagelse (på det grønne område bag Svømmehallen), hvor der er registrering, udlevering af startnumre, omklædning og bad.

Kan man deltage selvom man er under 150 cm høj?

Du kan sagtens gennemføre på trods af højden. Vi oplever at rigtig mange hjælper hinanden, også selvom man ikke er på samme hold. Tag bare trygt med og få en fed oplevelse.

Skal man deltage I hold?

Nej, du kan deltage individuelt eller på et hold.

Hvor mange er man på et hold?

I kan være fra to Ladies, til lige så mange som I kan samle.

Hvor lang er ruten?

Den er ca. 8 km. lang, men da et trailløb aldrig foregår i lige linje, vil du kunne opleve at din egen opmåling kan være op til flere km. længere.

Hvad er Ladies Mud Race for en slags løb?

Løbet er en blanding af et OCR løb med forhindringer, og et trailløb i terrænet, hvor der løbes på stier og uden for. Det er et løb kun for kvinder, der er tilegnet dig, som ikke har prøvet det før, men løbet vil også udfordre de mere rutinerede løbere.

Skal man kunne svømme for at deltage?

Nej, man skal ikke kunne svømme. Det er muligt at vade igennem vandet eller benytte de udlagte tove. Mange vælger at svømme fordi det er lettere.

Hvilket tøj vil I anbefale man har på til løbet?

Vi anbefaler, at du løber i lange tights eller anden form for tøj, der beskytter dine ben og arme. Gammelt løbetøj og sko er ikke nogen dum ide – hvis dit ”favorit " løbeoutfit gerne skulle holde lidt endnu. Har du sarte hænder, medbring et par tætsiddende arbejdshandsker eller køb et par knophandsker til 10 kr. Og husk lige, at snøre løbeskoene rigtigt godt, hvis du vil undgå at de bliver siddende i mudderet.arbejdshandsker. Og husk nu lige at snøre løbeskoene rigtigt godt, hvis du vil undgå at skoen bliver siddende i mudderet.

Hvilken form skal man være I for at kunne gennemføre?

Ladies Mud Race er et løb for alle, så du skal ikke være maratonløber for at kunne gennemføre. Løbet er udtænkt som et socialt løb, hvor man med god holdånd og hjælpsomhed, kan få alle igennem.

Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade under løbet?

Flyverhjemmeværnet har førstehjælpere ude på ruten, og i start-målområdet er der et terrængående køretøj, der kan tilkaldes. Flyvehjemmeværnet står også i kontakt med sygehuset, hvis det virkelig går galt. Det er vores erfaring, at der er tale om fodskader o. lign. Ruten er markeret med minestrimmel, og der løber en person bagest for at samle op, og hjælpe dem der går ”død” for kræfter.

Starter alle samtidig?

Deltagerne er på forhånd opdelt i startgrupper på ca.50 løbere, og sendes afsted kl. 13.00 - med 5 minutters mellemrum. Inden startgrupperne sendes afsted, er der løbende opvarmning af en kyndig instruktør.

Kan jeg få opbevaret min bagage?

Du kan få opbevaret dit skiftetøj i teltet - i forlængelse af omklædningsteltet, og vi holder opsyn, men opbevaring er på eget ansvar. Der er ligeledes muligt, at få opbevaret værdigenstande.

Hvornår kan jeg hente mit startnummer?

Kl. 10.30 åbnes der for registrering af deltagerne, udlevering af startnummer - det sker i det første telt på stadion. Sekretariatet er placeret i bygningen lige overfor. Her er det muligt at få oplyst sit startnummer, få ændret løberens navn - mod behørig dokumentation, eller modtage yderligere hjælp og information.

Bliver der taget billeder før/under og efter løbet?

Ja – det bliver der

Jeg har fejl i tilmeldingen hvad gør jeg?

www.sportstiming.dk/faq kan du se hvad du selv kan gøre - Log eventuelt på din profil og foretag dine ændringer

Hvornår kan jeg hente start numre?

Du kan hente start numre fredag 11. september mellem kl. 16 – 18 og på løbs dagen fra kl. 09.30. Start numrene hentes I Informationsteltet på stævnepladsen

Hvordan efter tilmelder jeg en, eller flere, til mit hold?

Ved tilmelding skal du skrive jeres holdnavn, så sørger systemet for at I kommer på samme hold. BEMÆRK: det er vigtigt at holdnavnet staves ens.

Hvordan kan jeg komme på mine veninders hold?

Ved tilmelding skal du skrive venindernes holdnavn, så sørger systemet for at I kommer på samme hold. BEMÆRK: det er vigtigt at holdnavnet staves ens.

Jeg er kommet til at skrive forkert I tilmeldingen, hvordan får jeg det rettet?

Du har fået tilsendt en bekræftelsesmail da du tilmeldte dig. Deri finder du et link, hvor du kan rette i dine informationer.

Jeg er tilmeldt og har betalt for løbet, men jeg har ikke modtaget en bekræftelse!

Du skal naturligvis have en bekræftelse - gå ind på www.sportstiming.dk/kvitteringer og få gensendt dine kvitteringer. Virker det ikke så skriv til os på slagelse@ladiesmudrace.dk så får vi bragt orden på tingene.

Kan jeg så flytte min billet til en anden by?

Det korte svar er nej. Løbene i de andre byer er individuelle løb. Vi samarbejder kun med hjemmesiden. Men du har naturligvis mulighed for at sælge din billet og købe en ny billet til en anden by. Du kan også deltage i enten Fredericia eller Århus og Odense og Hillerød, det er nemlig på forskellige datoer. Du kan også vente til næste år og så vælge en ny by. Hvem ved måske kommer der flere byer med til næste år :-)

Kan jeg nå at købe billet til Wellness, selvom jeg allerede har betalt for løbet?

Ja, selvom du kun har købt løbe billet, så er det muligt at købe Wellness med, helt frem til 5 dage før løbet.

Hvor på tøjet sidder logoet?

Logoet sidder på ryggen. Se eksempel under tilmelding.

Kan jeg nå at købe tøj, efter jeg har betalt for løbet?

Da vi samler bestillinger og der er leveringstid for at få dem frem, kan du kun bestille løbe tøj frem til 1/6. Løbetøj bliver udleveret på løbsdagen.

Hvordan sælger jeg min billet?

Vi vil anbefale at du sælger den på begivenheden (på Facebook). Ladies Mud Race har intet med det økonomisk mellemværende at gøre.

Jeg har solgt min billet, hvordan ændrer jeg navn på billetten?

Når du har fundet en køber kan du via det medsendte ændringslink i din bekræftelsesmail, rette oplysninger fra dine til købers. Skulle du få problemer eller har spørgsmål kan du skrive til os på slagelse@ladiesmudrace.dk

Jeg er blevet tilbudt en billet, hvordan kan jeg se om vedkommende er tilmeldt? Bare så jeg ikke snydes.

Du kan gå ind på www.sportstiming.dk/event/6988 Under ”deltagere” kan du se hvem der deltager.

Jeg har fået tilbudt en billet, kan jeg ændre den så jeg kommer på et andet hold?

Du kan via ændringslinket som var med i din bekræftelsesmail ændre holdnavnet, således du kommer på et andet hold. Skulle du få problemer eller har spørgsmål kan du skrive til os på slagelse@ladiesmudrace.dk

Jeg har købt en billet inkl. tøj af en veninde, men tøjstørrelsen passer ikke til mig, kan jeg ændre på størrelse og farve?

Ja, du kan gå ind på ændringslinket som var med i din bekræftelsesmail, og frem til den 1. juni 2020, ændre størrelse og farve på din T-shirt.