Generel Information

Tid og Sted:

Lørdag d. 14. september 2019 kl. 13.00 med officiel åbning kl. 12.30.

Det foregår på Antvorskov Kaserne, Charlottedals Alle’ 4, 4200 Slagelse

Udlevering af startnummer

Kl. 10.30 åbnes der for registrering af deltagerne, udlevering af startnummer og racebag - det sker i det første telt på stadion.

Sekretariatet er placeret i bygningen lige overfor. Her er det muligt at få oplyst sit startnummer, få ændret løberens navn - mod behørig dokumentation, eller modtage yderligere hjælp og information.

Distance

Ruten er på ca. 8 km. og ret udfordrende, idet den byder på mange forhindringer, der sætter din fysik under pres og adrenalinen pumper rundt i din krop, men til trods herfor, så kan løbet klares af alle, lige fra dem som ikke løber trailløb til daglig, til de mere er rutinerede. Men det vil med sikkerhed blive udfordrende, uanset hvilket niveau du er på.

Adgangskrav

Du skal være fyldt 18 år på løbsdagen og være en rigtig Lady (kvinde) for at kunne deltage i Ladies Mud Race.
Vi gør opmærksom på, at du deltager i løbet på eget ansvar!

Løbetøj

Vi anbefaler, at du løber i lange tights eller anden form for tøj, der beskytter dine ben og arme. Gammelt løbetøj og sko er ikke nogen dum ide – hvis dit ”favorit " løbeoutfit gerne skulle holde lidt endnu. Har du sarte hænder, medbring et par tætsiddende arbejdshandsker eller køb et par knophandsker til 10 kr. Og husk lige, at snøre løbeskoene rigtigt godt, hvis du vil undgå at skoene bliver siddende i mudderet.

Parkering

Det er muligt at parkere på kaserneområdet, hvor du får anvist en plads af Flyvehjemmeværnet.

Bagage og værdier

Du kan få opbevaret dit skiftetøj i teltet - i forlængelse af omklædningsteltet, og vi holder opsyn, men opbevaring er på eget ansvar. Det er ligeledes muligt, at få opbevaret sine værdigenstande.

Væskedepoter

Der er et væskedepot på ruten, samt et i mål-området.

Affald under løbet

Ved væskedepotet kan man komme af med sit affald. Det er ikke tilladt at smide affald andre steder på ruten.

Startgrupper

Ved tilmeldingen bliver du bedt om at tage stilling til følgende:

Jeg løber for at komme først (så skal du tilmelde dig sprinter gruppen som starter først)
- Jeg løber for at hygge mig og have det sjovt.

Hvis man som gruppe ønsker at følges ad, så er det en god idé at blive enige om hvilken én af ovenstående muligheder man vælger.

Omklædning og bad

Omklædning foregår i teltet, i forlængelse af registreringsteltet - teltene er placeret i forlængelse af hinanden.

Efter løbet er der er mulighed for omklædning og bad i de to omklædningsrum, der er placeret i den nordlige ende af kasernebygningen. Der er kun 16 brusehoveder, så det er i sig selv en udfordring – vær hurtig og effektiv.

Tilskuer / Publikum

Det er muligt at overvære løbet i start- og målområdet, samt på visse seværdige steder på ruten. Det er markeret på et rutekort på informationstavlen ved sekretariatet. Rutekort med udsigtspunkter kan udleveres.

Medbragte drikkevarer

Medbragte drikkevarer må ikke indtages på kaserneområdet – de skal købes i start- og målområdet.

Forsikring

Du skal sikre dig at din fritids/ulykkes forsikring dækker dig i forbindelse med uheld. Arrangørerne kan ikke gøres ansvarlige.

Præmier

Hvis du kommer i mål, er du allerede en vinder! Der er medajler til alle, som overrækkes efter løbet.

Hvad får du for prisen

En på opleveren, tidtagning, forhindringer, vand, mudder, et varmt bad, en medalje og retten til at prale.

Forhindringerne

Ruten er placeret på kasernens øvelsesområde og det tilstødende skovområde, hvor den er tilrettelagt således, at den passerer såvel de naturlige forhindringer, og de forhindringer som er opbygget til lejligheden.

Ruten er udfordrende, idet den byder på mange forhindringer, der sætter din fysik under pres og adrenalinen pumper rundt i din krop. Du bliver våd, mudret til, træt i stænger og krop.

Ruten

Distance

Ca. 8 kilometer, men da et trailløb aldrig foregår i lige linje, vil du kunne opleve at din egen opmåling kan være op til flere km. længere.

Ruten er mudret, beskidt, våd og en anstrengende oplevelse.

Ruten hemmeligholdes indtil løbsdagen.

Førstehjælp

Skulle uheldet være ude, så er det muligt at få hjælp ude på ruten af Flyvehjemmeværnet.