Generel Information

Tid og Sted:
Lørdag d. 21. september 2019 kl. 09.30

Stævnepladsen ligger Tranehøjen 4, 5250 Odense SV.
Distance
7 kilometer trailløb, der løbes i blandet terræn og off. stier Dette løb er særdeles egnet til førstegangsløbere, men vil med sikkerhed også udfordre mere rutinerede løbere.
En god form er altid brugbar
Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades). Du bliver med garanti godt træt og brugt, da ruten og forhindringerne er rimelig hårde, men også lavet så man med en rimelig form burde kunne fuldføre dem. Vi har fokus på at give en god oplevelse, hvor alle sanser og muskler bruges.
Adgangskrav

Du skal være fyldt 15 år og være en rigtig Ladie (kvinde) for at kunne deltage i Ladies Mud Race.

Løbetøj
Sørg for løbesko med en god terrængående sål – fx en trail‐sko. Dertil kan lange løbetights og langærmet trøje anbefales. Er du klar på noget mere sjov og ballade, så kom i udklædning – vi belønner dagens bedste udklædning(er). Har du sarte hænder, medbring et par tætsiddende arbejdshandsker. Og husk nu lige at snøre løbeskoene rigtigt godt, hvis du vil undgå at skoen bliver siddende i mudder.
Parkering
Kommer du i bil, er det muligt at parkere på vejene op til FKS-hallen og anmærkede p-områder, men VIS HENSYN til beboerne, så de kan komme frem og tilbage. Er du fra lokalområdet opfordrer vi dig til at tage bybussen eller cyklen og parkere cyklen ved FKS-hallen.
Udlevering af startnummer
På Stævnepladsen finder du ”Informationen”, hvor du får udleveret dit startnummer. Startnumret kan afhentes fra fredag d. 20. september i tidsrummet kl. 16‐18 og lørdag fra kl. 08.00.

Bagage

Opbevaring af Tasker

Du kan få opbevaret din bagage i HAL 2, hvor der er opsyn med bagagen igennem helle dagen. Husk at hente din bagage inden du forlader området. N.B. Kun lukkede tasker med navn og startnummer accepteres.

Mad & Drikke

Der er 1 stk. væskedepot på ruten, samt vand og frugt i målområdet.
Affald under løbet
Omkring væskedepotet kan man komme af med sit affald. Det er ikke tilladt at smide affald andre steder på ruten.

Startgrupper

Hver deltager får tildelt en startgruppe ved tilmeldingen. Hver startgruppe består af op til 50 deltagere. Grupperne starter med 3 minutters mellemrum. Når man tilmelder sig, kan man angive om man er sammen med et hold eller om der er specielle ønsker til startgruppe

Toiletter, bad og omklædning

I stævneområdet forefindes toiletter og badefaciliteter hvor du også kan klæde om. Vi appellere til, at alle er hurtige i badet.

Vi anbefaler, at man kommer omklædt hjemmefra til løbet.

Tilskuer / Publikum

Vi vil gerne have, at folk kan se, hvordan det går dig i løbet. Derfor vil der flere steder være adgang for publikum. Publikum må dog ikke befinde sig på selve ruten. Publikumsområderne vil være afmærkede. På stævne pladsen vil der være oversigtskort over publikumsvenlige områder langs ruten.

Forsikring

Du skal sikre dig at din fritids/ulykkes forsikring dækker dig i forbindelse med uheld. Arrangørerne kan ikke gøres ansvarlige.

Præmier og bedste udklædning

Hvis du kommer i mål, er du allerede en vinder! Der er podiepræmier til hurtigste Mud
Ladie samt en masse spurtpræmier. Præmierne overrækkes efter løbet. Vi belønner også dagens bedste udklædning.

Hvad får du for prisen

Tidtagning, Vand & Frugt, Mudder, Prale ret, Varmt Bad, Medalje, En på opleveren

Forhindringerne

En del af den store oplevelse er vores indbyggede forhindringer, på den ca 8 kilometer lange rute. Der er både opbyggede forhindringer + alle de naturlige forhindringer som søer, vandløb, mudderløb osv.

Hvilke forhindringer man møder er hemmeligt, da det er en del af total oplevelsen. Vi vil frem mod løbet informere om nogle af de spændende forhindringer på vores Facebook side www.facebook.com/ladiesmudraceodense/

Ruten

Distance

Ca. 8 kilometer trailløb, hvor der løbes i blandet terræn og på off. Stier. Dette løb er særdeles egnet til førstegangsløbere, men vil med sikkerhed også udfordre mere rutinerede løbere.

I et samarbejde mellem Søren Anthony, SDU, og Firmaidræt Odense har vi planlagt en rute, hvor du er garanteret en mudret, beskidt, våd og udfordrende oplevelse. Ruten er ca. 8 km. og er opmærket med ”Dansk Firmaidrætsforbund” afmærkningstrimler.
Du bør hele tiden kunne se et par strimler foran dig. Hvis ikke, så løb lidt tilbage ad den vej du kom fra, og kom på rette spor igen.

Der er ved flere af de naturlige og byggede forhindringer et tov, der kan bruges til hjælp ved forcering af en forhindring, eksempelvis ved nedgang til å-løb osv.
Nogle forhindringer er bemandet. Anvisninger fra officials skal følges. På ruten er der søer man skal igennem, disse er ikke dybere, end alle skulle kunne bunde, hvis man følger markeringen. Der er i søerne dynd, så det kan føles som om man synker, men bare rolig du sidder ikke fast, vi har selv været igennem. Der løbes stort set ikke på stier, så vær opmærksom, kik ned og frem, så du hele tiden er opmærksom på terrænet. Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades). Du bliver med garanti godt træt og brugt, da ruten og forhindringerne er rimelig hårde, men også lavet så man med en rimelig form burde kunne fuldføre dem. Vi har fokus på at give en god oplevelse, hvor alle sanser og muskler bruges.

Terrænet

Området omkring Dyrup, Bellinge og Højme er smukt of idyllisk, men lad dig ikke narre af skønheden. Området er ujævnt og gemmer på mange overraskelser. Har naturen ikke udfordringer nok, har vi selv lavet forhindringer, så du får brugt hele kroppen.
Du vil komme igennem eng og skov, sø og sump med mudderet klistret til kroppen.