Ladies Mud Race - Dark Editon

Hillerød onsdag den 20.marts kl. 19:00

Onsdag den 20. marts kl. 19:00 er Firmaidræt Hillerød klar med vores nye tiltag Ladies Mud Race Dark Edition, som er et aften/mørkeløb på arealerne omkring Firmaidrættens Hus og Adventure Park. Synes du ligesom os, at tiden til Ladies Mud Race i september er lang, så her har vi et nyt oplevelsesløb.

Vi tilbyder et trail-lignende løb på stier og off-track i buldrende mørke, nogen steder vil blafrende fakler vise vej for de små lyskegler fra deltagernes pandelamper. Lyskeglerne stopper op, der er noget som forhindrer dem i at komme videre. Lyskeglerne søger at komme forbi, og det lykkedes selvfølgelig ved fælles hjælp.

Med pandelamper og knæklys skal der tilbagelægges 2 x ca. 2,5 km i mørke. Den smalle rute i skoven bliver synlig, når forskellige former for lys viser vejen. I skoven møder lyskeglerne forhindringer, som skal forceres. Lys, ild og farver vil fylde skoven, blandet med småhvin og gisp. Når du skal ud på 2. runde er du mere parat …. tror du, men du møder hele tiden nye overraskelser.

Der vil være naturlige og enkelte mindre opbyggede forhindringer, der skal forceres på ruten, der for det meste er som et single track. Der garanteres derfor for en oplevelse med LYS, ILD og FARVER.

Når strabadserne er overstået løber du i mål og får en velfortjent medalje. Her er også vand og frugt og varm suppe til alle. I Firmaidrættens Hus vil der være mulighed for at du kan genopfriske dine oplevelser og høre dine veninders oplevelser over et glas vin, øl og kaffe.

Der løbes ikke i (ret meget) vand.

ER DU KLAR så læs mere herunder:

Information

TID OG STED

Onsdag den 20. marst 2019 kl. 19:00

Stævnepladsen ligger ved Firmaidrættens Hus, Milnersvej 35C, Hillerød

Der løbes i området ved Firmaidrættens Hus og Adventure Park

Der er mulighed for omklædning og bad (dog er der begrænset antal baderum

Hvad koster det?

250,00 kr. hvis du har din egen pandelampe

300,00 kr. med pandelampe (værdi 150,- kr.)

Hvad får du?

  • ca. 2 x 2,5 km ruten
  • Naturlige og byggede forhindringer
  • Lys, Ild og farver
  • Knæklys med på vejen
  • Væske og frugt når du er i mål
  • Speciel Dark Edition medalje
  • Suppe, hygge og samvær efter løbet
  • Bad og omklædning

Hvor mange kan deltage?

Der er KUN plads til 350 deltagere, så hurtig tilmelding anbefales

Hvornår åbner tilmeldingen?

TILMELDINGEN ÅBNER 2. FEBRUAR KL. 12:00
Tilmeld - se deltagerliste