Ladies Mud Race

UDSOLGT

Velkommen til den 2. udgave af Ladies Mud Race i Hillerød.

Løbet, der har sit udspring i Fredericia, har siden 2016 udviklet sig eksplosivt og med 4 byer og med mere end 3000 glade ladies er løbet gået hen og blevet den helt store dille.

I Hillerød måtte vi lukke tilmeldingen ved 700 deltagere flere måneder før løbsdagen, så mange måtte desværre kigge forgæves efter en startbillet.
Derfor har vi i år åbnet for flere deltagere, men ingen tvivl om, at der vil blive rift om pladserne i 2018.
Så værsgo’ piger, men vær på dupperne, når tilmeldingen åbner – der bliver med garanti rift om startnumrene.

Så velkommen fredag den 14. september 2018 kl. 15.00 til et løb der kommer til at påvirke alle dine sanser.

Der skal kravles og klatres, løbes og svømmes (vades). Du bliver med garanti godt træt og brugt, da ruten og forhindringerne er rimelig hårde, men også lavet så man med en rimelig form burde kunne fuldføre dem.

Løbet afvikles i Gribskov med udgangspunkt i Hillerød Stadion på Selskovvej i Hillerød.

Er bakker og skov ikke udfordringer nok, har vi selvfølgelig lavet forhindringer, så du får brugt hele kroppen. Alle dine sanser vil blive belastet, lugten af det klamme mudder, smagen af søvand, vabler på hænderne og musklernes udmattelse.

Er du nysgerrig
– så læs mere om løbet på vores undersider.

After Party

AFLYST

Der har desværre ikke været den helt store tilslutning til vores after-party arrangement, så vi er desværre nødt til at aflyse.

Pick-nick pakke

Vi vil jo gerne have at I bliver lidt længere, så hvorfor ikke bestille en lille pick-nick pakke, som I kan nyde med veninderne efter løbet?

    Pakken består af:
  • 1 sandwich (vælg mellem Kylling, Tun eller Tomat/mozarella)
  • 1 lille flaske vin (Vælg mellem rød, hvid, rosé)
  • 1 lille sød snack

Pris 95,00 kr. pr. pakke

Stævnepladsen

På stævnepladsen vil der være underholdning og mulighed for at købe både mad og drikke.

Tag bare familien med, der vil være flere publikumsvenlige områderne langs ruten og i start/målområdet vil der også være masser af aktiviteter for både børn og voksne. .